fbpx

Forretningplanstyperne er mange, og det kan uden tvivl være uoverskueligt at finde ud af, hvad man skal have med i ens forretningsplan. De fleste rådgivere har hver deres egen måde at lave forretningsplaner på, har ofte forskellige termer og begreber på de samme ting og har forskellige synspunkter på, hvad indholdet af en forretningsplan skal være. Og tit er de forskellige rådgiveres idé af indholdet af en forretningsplan urokkelig og obligatorisk. 

Share on facebook
Facebook
Share on twitter
Twitter
Share on linkedin
LinkedIn
Share on email
Email
Share on pinterest
Pinterest

Virkeligheden er selvfølgelig, og heldigvis, en anden. Ved urokkeligt at inkludere alt hver gang, ender det med at der er mange forretningsplaner, der har indhold, der ikke er nødvendigt. Din forretningsplan skal tilpasses til din unikke situation. For alle forretningsplaner er ikke ens. Indholdet af en forretningsplan skal tilpasses til vigtige punkter som virksomhedstypen, branchen, markedet og især formålet med planen. 

Hent et forretningsplanseksempel!

Og tilmeld dig vores nyhedsbrev!

Hvad skal jeg have med i min forretningsplan?

Hvad indholdet af din forretningsplan skal være, afhænger af forskellige kriterier. Det kommer f.eks. an på, hvilken type din virksomhed er og hvorfor du vil skrive en forretningsplan. Svaret kan du lettere finde, hvis du præcist ved, hvad dit formål er med planen (artikel).

Du kan for eksempel undlade visse personlige forhold, hvis du kun skal bruge planen til eget brug i virksomheden eller planlægningen og etableringen af din virksomhed. Eller du kan undlade at skrive hele sektionen og samt finansiering, hvis du kun skal bruge den som en del af oplæringen af en ny ansat.

Derover du skal være selektiv med indholdet af din forretningsplan, hvis du vil bruge den til at søge finansiering til etableringen af din virksomhed eller et anlæg, så den ikke bliver for lang for læseren. Din læser vil i det sammenhæng normalt være en bankrådgiver eller investor, og de har som regel ikke lang tid til at læse de enkelte forretningsplaner, de modtager. 

Hvor lang skal forretningsplanen være?

Det afhænger endnu engang af, hvad formålet er med din forretningsplan. Hvis du vil bruge det til eget brug, kan man skrive så meget (eller så lidt) som man har lyst til. Er det til din bankrådgiver eller en investor, skal du være selektiv med indholdet og især hvor mange sider din forretningsplan fylder. 

Kan du slippe af med at forklare det hele på 10 sider, kan du selvfølgelig gøre det. Dog hører det til en sjældenhed at man kan skrive så få sider og dække alle detaljer om forretningen samtidigt. Til finansieringsformål kan du allerhøjest skrive 20 sider. Men gør det nu kortere, hvis du kan, da din bankrådgiver eller investoren, du vil have til at investere, ikke har alverdens tid til at læse din forretningsplan. Omkring 15 sider er ideelt til formålet. 

Du skal ikke tælle forsiden og indholdsfortegnelsen med i dit sidetal.

Forside

Hold først og fremmest forsiden enkel og overskuelig. Du må gerne bruge grafiske effekter på toppen og bunden af siden eller på en anden måde, der ikke ødelægger den gode førstehåndsindtryk.

Brug gerne billeder, der selvfølgelig har relation til din forretning, men lad være med at få dem til at fylde for meget. Brug en storskriftet titel og efterlad ingen tvivl om at det er en forretningsplan. Også skal du selvfølgelig have din logo med og eventuelt virksomhedens navn, hvis den ikke er inkluderet på logoet. 

Her et eksempel fra Startup Consultings egen forretningsplan: 

Indholdsfortegnelse

Hold din indholdsfortegnelse simpelt og hold det på højst en side. Grafiske effekter og særprægede teksttyper skal du undgå på sektionen. Det skal være nemt at få overblik på, hvad man har inkluderet på forretningsplanen, men alle underemner behøver du ikke have med på fortegnelsen. En hurtig tilføjelse af indholdsfortegnelsen på MS Word er en god, hurtig løsning, uden at skulle skrive det hele selv. 

Baggrundsoplysninger

Hvis du er alene om at starte virksomheden, skal du selvfølgelig kun skrive dine egne oplysninger, og hvis I er et team af stiftere, skal I skrive hver medejers informationer. Sidstnævnte gerne på en pladssparende måde.

Et eksempel fra Word-programmet: 

Resumé

Forretningsplanens resumé, eller executive summary som det også kaldes, skal du skrive til sidst. Hold det kort og simpelt, men inkludér de vigtigste emner af forretningsplanen. Resuméen skal fange læserens interesse, og er især vigtig hvis forretningsplanen skal bruges til finansieringsformål. Hvis man ikke fanger interessen af for eksempel en investor, kan man risikere, at investoren ikke læser videre. 

Læs mere om resuméet i din forretningsplan ==>

Idégrundlag

Mission, vision og værdier

Idégrundlaget er din virksomheds eksistensgrundlag. Den fortæller, hvad du kan tilbyde kunderne, hvilken værdi du tilføjer hos dem og hvordan du tilføjer den værdi.

En måde man kan gøre det på det er at skrive Mission, Vision og Værdier. Du kan se, hvad Startup Consultings er under siden Om os.

Læs mere og idégrunlag ==>

Personlige forhold

Om migSektionen kan beskrives som dit detaljerede CV, hvor du fortæller om dig selv, din økonomi og dine kompetencer. Du skal vise, at du har det, der skal til at kunne lede virksomheden og få den til at trives. Fortæl om dig selv, eller alle i teamet, så godt som du kan og vær ærlig.

Dine læsere kan normalt se, om man har lavet små hvide løgne eller endnu værre direkte løgne. Det er ikke til din fordel, så undgå det. Mange iværksættere starter virksomheder i brancher, som de ikke har erfaring i. Vær ærlig, hvis du gør det samme, og fortæl, hvorfor du vil starte en virksomhed i netop den branche. 

Du kan undlade Personlige forhold-sektionen, hvis du kun skal bruge forretningsplanen til eget formål.
Det kan dog være en fordel for dig at vurdere dig selv, så du f.eks. selv kan få indsigt om du kan klare alle roller i virksomheden, hvis du skal starte virksomheden alene. Udover det finder du ud af, hvad du er god til og hvor du har plads til forbedringer for at kunne opnå bedre resultater med din forretning.

Punkter, du kan vælge at have med under Personlige forhold:

  • Formål med etablering af virksomheden
  • Uddannelse og erfaring
  • Økonomi
  • Privatbudget
  • Viden om produktet og branchen
  • Personligt netværk
  • Forventet personlig indtjening de første tre år
  • Forventede arbejdstider
  • Arbejdsfunktioner
  • Ejerforhold i virksomheden
  • Planer for virksomheden
  • Styrker og svagheder

Produktet/ydelsen

ButikshylderDin idé er grundlaget for din virksomhed. Det kan være at din grundlæggende idé er at du vil åbne en tøjbutik, men grundlaget for virksomheden er de produkter, den skal tilbyde kunderne, og hvilke ydelser der hører med til butikken og produkterne.

Giv en god forklaring for, hvad det er der gør din idé unik i forhold til konkurrenterne eller hvorfor den er så innovativ, at der er ingen, der sælger noget lignende produkt eller ydelse. Det kan også være at du sælger produkter, som mange andre tilbyder, men at du tilbyder ydelser udover produkterne, som ingen andre kan matche eller har tænkt på før.

En simpel fordel kan også være at du vil åbne en dagligvarebutik i et stort område, der ikke har andre butikker, og derfor har ingen nære konkurrenter. 

Indhold, som du kan inkludere i produktbeskrivelsen: 

  • Elevatortale
  • Varegrupper
  • Afdækning af kundebehov
  • Differentiering overfor konkurrenterne
  • Priser
  • Dækningsbidrag
  • Kundernes købsfrekvens af produkterne
  • Nødvendigt varelager ved opstart
  • Leverandører

Markedet og branchen

konkurrenceNu kommer tidspunktet for at du skal forklare, hvem dine kunder er og hvem dine konkurrenter er. Det kræver, at du laver en god omgang research og overvejelser, når du skal have fastlagt begge punkter, så brug gerne god tid på sektionen.

Det er vigtige punkter, da de vil have stor indflydelse på, hvordan du kommer til at agere på markedet og branchen. 

Punkter under Markedet og branchen 

  • Sektorvalg
  • Geografisk afgrænsning
  • Demografi
  • Realistisk antal kunder de første år
  • Markedet nu og i fremtiden
  • De vigtigste konkurrenceparametre
  • Branchen
  • Nærmeste konkurrenter
  • Konkurrenternes stærke og svage sider
  • Virksomhedens muligheder og trusler på markedet

Markedsføring og salg

Salg

Hvis markedet, dine potentielle kunder, ikke kender til dit produkt eller ydelse, opnår du ingen salg.

Din beskrivelse af markedet og dine kunder vil have givet dig et godt billede af, hvor du kan nå ud til kunderne og hvordan du kan får dit budskab ud til dem.

Hvis dine kunder er Facebookbrugere, ved du hvor dine indsatser skal være. Hvis de er salgschefer, produktionsledere eller selvstændige ved du, hvor du kan finde dem.

Hvis du har en butik, som kun sælger lokalt, kan det være nok med skiltning udenfor butikken blandet med registrering på Google Lokal Indeks, en Facebookside og måske en en-sides hjemmeside.

Men det kan også være nødvendigt med en blanding af medier med Tv-reklamer, sider på forskellige sociale medier, intens indsats på søgemaskiner, PR, en topmoderne hjemmeside, osv.

Det hele afhænger af valget af din målgruppe, din geografiske afgrænsning og konkurrencesituationen. Og du skal have sat mål for dine salgs- og markedsføringsindsatser, succeskriterier, så du kan måle om dit arbejde har været det i værd i de forskellige markedsførings- og salgsindsatser. 

Punkter under Salg og markedsføring: 

  • Salgs- og markedsføringsindsatser
    • Massekommunikation (TV- og radioreklamer og lignende)
    • PR
    • Sales Promotion
    • Sociale medier
    • Hjemmeside
    • Personligt salg
    • Med mere
  • Årligt markedsføringsbudget
  • Indsatser og PR ved åbning
  • Salgs- og markedsføringsmål

Handlingsplan

HandlingsplanDen optimale måde du kan planlægge den nærmeste periode på, er at lave en liste over små og store delprojekter, du vil udføre og blive færdige med før og efter opstarten af din virksomhed.

Udover at du klart selv kan drage nytte af den personligt, viser den også rådgivere og investorer og andre aktører omkring din forretning, at du ved, hvad dine opgaver er og at du har styr på udviklingen af virksomheden. 

Dine punkter i din handlingsplan skal være målbare, specifikke og uddeles til specifikke personer eller eventuelt eksterne virksomheder. Det kan være hjemmesider, aftaler med leverandører, samarbejdsaftaler og lignende. 

Handlingsplanen kan udarbejdes simpelt på en Excel-ark eller Word-fil og kan indeholde disse punkter: 

  • Handling
  • Status
  • Ansvarlig
  • Tidsramme
  • Deadline
  • Budget

Virksomhedens udvikling og vækst

Udvikling og vækstDin gode vision for virksomhedens fremtid skal understøttes med klare mål og specifikke metoder til, hvordan de mål skal nås.

Dine mål for forretningen kan f.eks. være, hvor mange kunder virksomheden skal have i de kommende år, kundetilfredshedsrater, nye specifikke produkter eller ydelser, som skal lanceres indenfor en given periode, og mange andre.

Derudover skal du have dine vækstplaner for din forretning fastlagt. Dine vækstplaner kan være, at du måske vil etablere flere butikker, udvide dit produktsortiment, indtage andre markeder og andre områder, der kan give vækste din virksomhed. 

Eksempler på punkter: 

  • Mål
  • Forventet omsætning de næste tre år
  • Vækstplaner

Organisering af virksomheden

organisationHvordan vil din virksomhed blive drevet af din eller jeres team? Hvad er forretningsgangene? Hvilke rammer vil du bygge, så virksomhedens administration kan køre gnidningsfrit og uden at påvirke salgsindsatsen?

Og hvad skal dine forretningsbetingelser overfor dine kunder være? Her skal du skrive om alt det praktiske af den administrative del. 

Indhold af Organisering: 

  • Praktiske informationer om virksomheden
  • Virksomhedsform
  • Bankforbindelse
  • Rådgivere
  • Krav til beliggenhed
  • Nødvendigt udstyr ved opstart
  • IT-anvendelse
  • Teamet/Personalet
  • Organisationsdiagram
  • Forretningspolitikker
  • Regnskabs- og administrative rutiner
  • Forsikringer
  • Sparringspartner

Budgetter

BudgetterNæsten alle dine planer og projekter indenfor din nye eller eksisterende virksomhed koster penge, og de omkostninger skal lægges i relevante budgetter sammen med dine forventede indtægter.

Dine budgetter er ikke bare til for at pynte på din forretningsplan. De er nyttige værktøjer, der kan vise dig om dine planer og projekter kan realiseres økonomisk. Hvis det viser sig, at et punkt i din forretningsplan bliver økonomisk problematisk, kan du altid vende tilbage til det punkt og redigere det. 

Hvis formålet med din forretningsplan er finansiering på en eller anden måde, vil det være en god idé at få dine budgetter gennemgået og valideret af en revisor, bogfører eller anden relevant økonomisk rådgiver. Det forhøjer dine budgetters troværdighed gevaldigt og bankrådgiveren eller investoren vil have større tiltro til dit projekt. 

Budgetter, du kan have med i indholdet af din forretningsplan:

  • Etableringsbudget
  • Driftsbudget
  • Likviditetsbudget

Finansiering

finansieringHvi du er en erhvervsdrivende selvstændig kan din forretningsplans formål være at hente finansiering til et projekt, f.eks. anlægsudvidelse eller etablering af ny butik, i virksomheden og hvis din forretning er en startup vil det selvfølgelig være etableringen af din forretning, d søger finansiering til.

Du kan søge penge mange steder, og førnævnte eksempler med banken og investorer er ikke de eneste muligheder. Andre muligheder kan være crowdfunding, venner og familie og såkaldt leverandørfinansiering. 

Hvis du selv har økonomien til at putte penge i virksomheden, skal du skrive det med, og hvis du allerede har hentet penge andre steder eller har andre kautionister skal du fortælle om det detaljeret. 

Mulige punkter under Finansiering:

  • Nødvendig etableringskapital (Efter dit etableringsbudget)
  • Nødvendig likviditet (Efter dit likviditetsbudget)
  • Samlet finansieringsbehov (Nødvendig etableringskapital + Nødvendig likviditet
  • Forventet/Tilsagn om lån/tilskud

    Ekstern inspiration

    • Lav en forretningsplan med startupsvar.dk Tryk her
    • Hent dokumenter og skabeloner hos det offentlige virksomhedsguiden.dk Tryk her
    • Læs om, hvordan du skriver en forretningsplan, på entrepreneur.com (Engelsk) Tryk her

    Afslutning

    Hvis du er her for at få indblik over en forretningsplans indhold, så du er bedre udrustet til at skrive din plan selv, har du forhåbentligt fået det nødvendige information. Så kom i gang med din næste skridt. Lav research, skriv noter og start med at skrive din plan!
    Hvis du derimod har brug for hjælp eller det kniber med tiden, vil Startup Consulting være glad for at hjælpe dig . 

    Share on facebook
    Facebook
    Share on twitter
    Twitter
    Share on linkedin
    LinkedIn
    Share on email
    Email
    Share on pinterest
    Pinterest
    budgetter

    Budgetter

    Budgetter er meget vigtige for styringen af din virksomheds økonomi. Mens din virksomheds regnskaber viser fortidens økonomiske resultater, er budgetter værktøjer til at forudse fremtidens forbrug, indtægter, likviditet eller resultater på en kvalificeret måde. Vi

    Læs mere »
    Organisering-af-virksomheden

    Organisering af virksomheden

    Denne sektion i din forretningsplan beskriver din organisation af din forretning. Det er den praktiske del af din forretning. Dit administrative system, praktisk information, personale og IT-anvendelse blandt andre er som du skal have med

    Læs mere »
    vaekstplaner-forretningsplan

    Vækstplaner i din forretningsplan

    Dine vækstplaner vil være afgørende for den fremtidige succes af din virksomhed. De vil også være nogle af de punkter, som dine læsere vil være meget interesserede i. Planerne kan være afgørende for finansieringen af

    Læs mere »
    Do NOT follow this link or you will be banned from the site!