Før du kommer i gang med at lave research, er det vigtigt, at du planlægger, hvordan du skal udføre det. Der findes to typer indenfor research: Field og desk. Du vil have disse to som muligheder, når du skal udføre dine undersøgelser. Vi kigger på, hvad de er, hvilke muligheder der er i hver researchtype og deres fordele og ulemper.
Field research (også kaldet primære data)
Field research er, når du udfører egne undersøgelser, der resulterer i nye og kvalitative data. Det gør du ved at aktivt søge efter svar på de spørgsmål, som du stiller inden du kommer i gang med undersøgelsen.
Det kan være nødvendigt for at du selv udfører field research, når der først og fremmest ikke findes eksisterende data, der passer til dit formål. Andre grunde kan være ønsket om at selv tilrettelægge undersøgelsen efter eget behov og efter eget ønske. Eller at du vil have konkurrencemæssige fordele, siden det data, du indsamler, ikke vil være tilgængelig for andre. Eller hvis det simpelthen er for dyrt at købe andres undersøgelser.
I forretningsøjemed kan undersøgelserne primært være markeds- og brancheundersøgelser og produkttests og -udvikling.
Field research kan udføres på følgende metoder:
- Interview
- En-til-en
- Telefonisk/videoopkald
- Fokus grupper
- Spørgeskemaer
- Online
- Websider
- Sociale medier
- Fysisk
- Online
- Observation
- Prøveprodukter- og ydelser
Fordele og ulemper ved field research
Fordele:
- Kun du har adgang til undersøgelsen
- Tilrettelagt efter eget behov og ønske
Ulemper
- Kan være dyrt at udføre
- Tidskrævende
Desk research (også kaldet sekundære data)
Desk research er brugen af andres færdige undersøgelser. Disse undersøgelser kan du finde på mange måder, tit ved brug af din computer og internettet (dermed navnet desk).
Du kan finde og bruge sekundære data, når der er rigeligt med information, der besvarer dine spørgsmål, hvis du vil spare tid eller er tidsmæssigt presset, når du ikke har økonomiske midler til at udføre egen indsamling af data og eventuelt indsamle indledende data inden du selv udfører din egen originale undersøgelse med egne indsamlede data.
Steder, hvor du kan finde sekundære data:
- Offentligt tilgængelige undersøgelser, data og nøgletal
- Offentlige institutioner (f.eks. Danmarks Statistik)
- Virksomheders undersøgelser
- Offentligt tilgængelige regnskaber
- Ph.d.-afhandlinger og lignende
- Nyhedsvirksomheder
- Aviser, blogs, blade og lignende
- Online
- Offline
- Aviser, blogs, blade og lignende
- Websider
Fordele og ulemper ved sekundære data:
Fordele:
- Tidssparende
- Relativt billigt
- Tilgængeligt
Ulemper:
- Ikke tilrettelægges til dit unikke formål
- Data kan være forældet
- Kan indeholde dataindsamlernes eget bias
- Man opnår ikke konkurrencefordele
Hvilken type skal jeg så bruge?
Først og fremmest afhænger det af dit researchformål. Hvis du vil lave en undersøgelse, der skal gøre dit produkt bedre og dermed udvikle den, så får du det svært at finde sekundære data. I det tilfælde er det den bedste metode at udføre egne undersøgelser. Hvis du skal have lavet en markedsundersøgelse, kan du måske finde sekundære data, som du kan bruge. Men det bedste data, du kan få, er dine egne samlede data.
For det andet, afhænger det også af dine penge og tilgængelige tid. Er der undersøgelser, der skal købes, afhænger det selvfølgelig af om du har råd til at købe det. Og egne undersøgelser kan tage lang tid at udføre. Derfor vil valget af field research være meget afhængig af den tid, som du kan bruge på projektet. Og ikke mindst dine penge, for det kan sagtens have omkostninger i forskellige størrelser at udføre en egen undersøgelser.
I andre tilfælde kan du bruge begge typer. Det kan være tilfældet, når der findes tilgængelig data, der delvist svarer på dine spørgsmål. For at få det fulde svar, vil det være nødvendigt at udføre egne undersøgelser, så man får hele billedet i sidste ende.
