Neobanker vs. traditionelle banker Hvilken en skal du vælge

Neobanker vs. trad. banker: Hvilken en skal du vælge?

For få år siden havde du ikke muligheden for at vælge mellem neobanker og traditionelle banker. I de senere år dukkede neobankerne nemlig op og rystede markedet. Nu havde vi, kunderne, pludselig en helt ny mulighed. En alternativ til de traditionelle banker, som vi elsker at være utilfredse med. Men nu du har muligheden for at vælge mellem neobanker og traditionelle banker, hvilken skal du så vælge? Du får her en guide, der hjælper dig med at træffe valget.

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email
Pinterest
Print

Allerede i slutningen af 90’erne havde Elon Musk drømme om at starte en neobank, som vi kender dem i dag. Men der var ingen, der troede på hans drøm, så hans digitale bank, x.com, fusionerede med Confinity, og blev til det vi kender i dag som PayPal.

Men det er først i 2010’erne at de første egentlige neobanker begyndte at dukke op i Storbritannien, Tyskland og Indien. Nok den allerførste var Niyo Solutions fra Indien. Og siden da, er mange nye neobanker dukket op.

Også her i Danmark har vi også neobanker som muligheder. Danske Lunar, for eksempel, Revolut og N26, har erhvervskontomuligheder. Bunq er også en mulighed, hvis du kun skal have en privat konto.

Men hvordan er neobankerne anderledes i forhold til traditionelle banker og hvilken skal du vælge, hvis du skal have en erhvervskonto? Lad os finde ud af det sammen.

Relateret: Søger du hjælp til erhvervskonto-ansøgningen? Sådan finder du hjælp

Hvad er neobanker?

Neobanker, der blot betyder nye banker, kaldes også for online banker, internetbanker, virtuelle banker eller digitale banker. Neobanker er derfor kun til stede på internettet og har ingen fysiske filialer. Oftest kan du kun bruge en app på din mobil eller tablet, men nogle neobanker har også netbanker, som vi kender dem fra traditionelle banker.

Hvad er forskellene mellem neobanker og traditionelle banker?

Hvad er forskellene mellem neobanker og traditionelle banker

Der er egentlig ikke så mange forskelligheder mellem de to slags banker. Men forskellen samlet set er dog enorm.

Filialer

Neobanker er 100% digitale og har derfor ingen fysiske filialer, som du kan besøge. Dem kender vi fra de traditionelle banker, hvor du kan komme ind, give dem kontanter og putte penge ind i din konto eller andres konti, hæve kontanter fra din konto eller snakke med en bankrådgiver.

Pengeautomater

Det er kun traditionelle banker, der har pengeautomater, typisk i deres filialer. Hvis du har en neobank som bank og vil have kontanter, skal du bruge andre bankers pengeautomater.

Kontanter

Hvis du for eksempel har en butik og har brug for at sætte mange kontanter ind i din erhvervskonto, får du det svært ved det med en neobank. Neobanker, siden de ikke har hverken pengeautomater eller fysiske filialer, tager ikke imod kontanter, som traditionelle banker gør.

Hvis du skal putte penge i din neobank og har kun kontanter, bliver du derfor nødt til at bruge en traditionel bank til formålet.

Kundesupport

Bankrådgivning eksisterer ikke hos neobanker. Det kan du kun finde hos traditionelle banker, der kan hjælpe dig med din private økonomi eller din virksomheds økonomi. Traditionelle banker kan også yde rådgivning, hvis du har brug for sparring til dine idéer i din virksomhed.

Neobanker har kundesupport via deres apps, men det er stort set kun tekniske problemer, du kan få hjælp til. De yder ikke rådgivning.

Priserne

Traditionelle banker er dyrere end neobanker. Det er logisk, da du jo får meget mere service i en traditionel bank, end du får i en neobank.

Priserne varierer fra neobank til neobank og fra traditionel bank til traditionel bank, men generelt set er traditionelle banker en del dyrere end

Hvilken en skal du så vælge?

neobanker eller traditionelle banker

Det kommer an på dine behov. Har du brug for en bankrådgiver? Vælg en traditionel bank. Har du behov for at indsætte kontanter ofte? Vælg en traditionel bank.

Man hvis du ikke har råd til den dyrere løsning, der er traditionelle banker, bliver du nødt til at vælge en neobank. Men det er også en fordel, hvis du ikke har de store behov, dvs. ingen behov for rådgiver og kontanter.

Relateret: Kan du ikke få en erhvervskonto? Det her skal du gøre

Er det nemt at få en erhvervskonto i en neobank?

Både og. Det kommer an på, hvilken neobank, du vil søge hos.

Hvis det er Lunar, der er den eneste danske udgave, er det blevet sværere at få en erhvervskonto hos dem. Engang var det nemt at få en erhvervskonto hos dem og man fik en svar med det samme. Men det var dengang, de havde Nykredit som baggrund. Nu har Lunar (engang Lunar Way) sin egen banklicens, så det er dem, der laver en konto for dig. Så nu kræver de også en del dokumentation, som en forretningsplan, budgetter og personlige dokumenter som alle andre banker. Og de afviser en masse ansøgere.

Men hvis du vil vælger Revolut eller N26, bliver det ikke nemmere. Tænk Lunar, før det blev besværligt hos dem. Du kan få en erhvervskonto hos Revolut eller N26 samme dag som du ansøger. Problemet er bare, at de bliver anset som udenlandske banker. Lige den position kan gøre det svært for dine kunder at betale hos dig. Og det kan også blive svært at finde en betalingsløsningsudbyder, der vil udbetale til erhvervskonti hos de banker.

Men du kan sagtens bruge din udenlandske konto som NemKonto. Det er så en anden sag, som du skal ansøge specifikt for hos NemKonto.

Relateret: Skriv din egen forretningsplan | Inklusivt eksempel

Har du brug for hjælp til dine ansøgninger om erhvervskonto?

startup consulting logo ny 360x120

Det kan jeg hjælpe dig med. Også hvis du har brug for nogen, der kan skrive en forretningsplan og lave budgetter for dig. Faktisk er det det, Startup Consulting gør hver dag for dens kunder. Så hvis du har brug for hjælp, kontakt mig i dag og begynd processen allerede i dag!

Startup Consulting