likviditetsbudget en begynderguide

Likviditetsbudget | En begynderguide | 2023

Et likviditetsbudget er noget, du skal bruge, når du vil have styr på din virksomheds fremtidige pengestrøm. Pengestrøm både ind og ud af virksomheden. Og det er lige meget om du har en nyoprettet virksomhed eller en eksisterende. Ved begge dele er et likviditetsbudget meget nyttigt. Men hvad er et likviditetsbudget for noget? Hvad kan du bruge det til specifikt? Og hvordan laver du det? Du får svaret her i vores begynderguide til likviditetsbudgetter.

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email
Pinterest
Print

Budgetter er slet ikke de nemmeste at lave, når man skal drive en virksomhed eller starte en. Og jeg skal være ærlig med dig og sige, at likviditetsbudgettet er det sværeste at lave. Og de er allersværest at lave, hvis man slet ikke har kendskabet til det og har aldrig lavet en før. Men vær ikke alt for bange for det, for jeg skal nok gøre mit bedste for at hjælpe dig med at lave dit budget.

Der er store chancer for, at du overhovedet ikke havde tænkt dig at lave et likviditetsbudget. Måske vidste du ikke engang, hvad det var for noget. Og der er også store chancer for at det er en bank, der har krævet det. Har jeg ret? Det er oftest en bank, der vil have et likviditetsbudget fra iværksættere. Det vil de gerne, fordi de gerne vil se et budget, der viser, om man vil kunne betale ens regninger. For det er nemlig det en likviditetsbudget viser. Om man faktisk kan betale de penge, man skylder.

En anden grund kan være, at det er en investor, der vil have det. Eller en leverandør, som du har bedt om kredit.

Uanset grunden, så får du her Startup Consultings begynderguide til likviditetsbudgetter.

Relateret: Budgetter

En begynderguide til likviditetsbudgetter

Hvad er et likviditetsbudget?

hvad er et likviditetsbudget

Et likviditetsbudget er forventninger til, hvordan en virksomheds pengestrøm vil foregå i en given tidsperiode. Budgettet viser, penge, der strømmer ind, og penge, der strømmer ud af virksomheden. Penge, der strømmer ind, er indtægterne. Penge, der strømmer ud, er udgifterne. Oftest vil et likviditetsbudget have en tidsperiode på 12 måneder opdelt i måneder.

Man kan se, om en virksomhed kommer i positiv eller negativ likviditet periode, for eksempel en måned, med et likviditetsbudget. Likviditet betyder, om man på et givent tidspunkt har faktiske finansielle midler til at betale penge, man skylder. Hvis man har en negativ likviditet, har man ikke pengene til at betale ens regninger. Og det modsatte, hvis man har et positivt likviditet.

Budgettet, der viser ens likviditet, fortæller så dermed læseren, om man faktisk vil kunne betale

Hvad kan jeg bruge det til?

Først og fremmest kan du som virksomhedsejer bruge den til at se om du har brug for ekstra likvide midler, altså penge. Du kan bruge det til at træffe vigtige beslutninger. For eksempel sælge ud af dine aktiver eller låne penge fra banken, hvis det ser ud til at du på et tidspunkt ikke vil kunne betale dine kreditorer.

Hvis eksterne influenter, for eksempel banken eller en leverandør, har bedt om en fra dig, vil de bruge den til at sikre sig, at du altid vil kunne betale dem til tiden. Banken vil gerne sikre sig, at du altid vil kunne betale dine regninger, fordi de delvist ikke vil have erhvervskunder, der kan have udsigt til at gå konkurs. Men de vil også gerne se den, fordi de gerne vil vide om du får brug for et lån eller kassekredit før eller senere.

Og det kan også være, at du laver den sammen med din forretningsplan. Sikkert fordi banken har krævet det i forbindelse med din erhvervskontoansøgning? I det tilfælde er det banken igen, der skal bruge det. Hvis du også skal skrive en forretningsplan, kan du guiden, som jeg har linket til lige under. Og hvis du ansøge om en erhvervskonto, har jeg også en guide til dig.

Relateret: Skriv din egen forretningsplan | Inklusivt eksempel

Også relateret: Kan du ikke få en erhvervskonto? Det her skal du gøre

Skal likviditetsbudgettet være med eller uden moms?

Moms har meget med din virksomheds likviditet at gøre. Købsmoms er likviditet, der ryger ud af din virksomhed. Salgsmoms er likviditet, der går ind i din virksomheds økonomi. Så du skal have moms med i dit likviditetsbudget.

Husk at have betaling til Skat med i likviditetsbudgettet. Hvornår du skal indberette og betale moms, kan du se på Skats hjemmeside her.

Moms kan godt være træls at arbejde med og ikke mindst at betale det. Du skal dog huske, at jo mere du skal betale i moms, er der større grund til at være glad. For det viser nemlig at du har haft et overskud i din virksomhed. At få penge tilbage i moms er derfor ikke noget at være tilfreds med, for det ville betyde, at man har haft et underskud. Jo mere du sælger mere, end du køber, desto mere skal du betale moms til Skat.

Hvor lang skal tidsperioden være?

Likviditetsbudgettet laves typisk for 12 måneder. Og det er sikkert det, din virksomheds influenter vil have, hvis du skal bruge det eksternt. Så i udgangspunktet 12 måneder.

Men hvis du skal bruge det alene internt i virksomheden, er det helt op til dig selv. Det kan være 6 måneder, 12 måneder, 24 måneder, alt hvad du selv vil. Det kommer an på, hvad dets reelle formål er. Så tag en beslutning, hvor lang tid du vil have oversigt på og brug det. Det vigtigste er, at det dækker dine og din virksomheds behov.

Hvad skal jeg have med i mit budget?

Alle relevante indtægter og udgifter.

Hvis du har mange indtægtskilder, kan du dele dem alle sammen op eller lave nogle grupperinger. Ellers, hvis du vil, kan du samle dem allesammen i en enkelt konto.

Herefter har du dine udgifter, som er en helt anden sag end dine indtægter. Her kan der være mange forskellige poster, alt afhængigt af, hvor mange forskellige udgifter din virksomhed har. Du skal have alle dine forskellige, forventede udgifter med her. Vær detaljeret som du kan, så du bedre kan styre dem. Du gør dig selv en stor tjeneste ved at gøre det.

Herunder har du et eksempel af et likviditetsbudget. Du må meget gerne bruge den som inspiration. Du har min tilladelse. Efterlign den og lav dit eget på Excel eller Google Sheets. Men husk, at du kun skal tilføje dine egne, forventede indtægter og udgifter. Lad endelig være med at tilføje ting, som du ikke forventer, at du skal have.

Nedenunder billedet finder du en vejledning, der fortæller dig, hvordan du skal lave dit budget.

Sådan laver du dit likviditetsbudget

- Brug dit driftsbudget -

Hvis du allerede har lavet et driftsbudget, vil det være en kæmpe fordel for dig, mens du laver dit driftsbudget. For med driftsbudgettet har du en skabelon, så at sige, som du kan bruge til at udfylde likviditetsbudgettet med. Alle de konti, du har i driftsbudgettet, skal bare overføres til likviditetsbudgettet og de beløbssum, du har, skal passe netop i likviditetsbudgettet.

Men hvis du ikke har et driftsbudget, kan du fortsætte og bruge resten af guiden. I det tilfælde vil det ligne lidt at lave et driftsbudget, bare mere detaljeret. Og med moms, som er

Skriv dine udgifter ned

Find ud af, hvilke omkostninger din virksomhed kommer til at have i den tidsperiode, du vil lave dit budget til. Hvis du er fuldstændig idéforladt, kan du søge inspiration i andre lignende virksomheders årsregnskaber. Dem kan du tit finde i deres hjemmesider eller på CVR, hvis de er forpligtet til at offentliggøre deres regnskaber. Og det skal de, hvis de har et selskabsform, for eksempel ApS eller A/S. Eller så kan du spørge nogen fra dit netværk om de vil dele deres eller hjælpe dig, hvis du har en ven eller familiemedlem, der har en virksomhed i samme branche.

Skriv alle dine udgifter ned. Det behøver ikke være perfekt i første omgang. Du skal bare sikre dig, at du har alt med. Kig på eksemplet ovenfor, brug det som inspiration også. Hvis der er nogle af dem, der er relevante, kan du bruge dem. Det eksempel er fra et restaurants likviditetsbudget. Så det burde ligne din i høj grad, måske ikke lige præcist, men tæt på.

Skaf præcise beløb og lav estimater på resten

Du kan finde de præcise udgifter på mange af dine udgifter. For eksempel din virksomheds telefonregninger. Hvis du betaler 150 kr. hver måned, skriver du 150 kr. under hver måned på det konto. Hvis du har faste lønomkostninger, burde du også kunne hente præcise data. Virksomhedens husleje er også rimeligt fast, hvis der ikke skal ske nogle ændringer. Find alle de helt faste udgifter, så har du præcise tal, du kan skrive ned.

Derefter har vi også udgifter, der ikke er helt faste og uforudsigelige. Vareforbrug er oftest direkte forbundet med omsætningen. Jo mere man sælger, desto mere forbruger man af produkter, der er relateret til salget. Lønomkostninger kan også være relateret til salget. For eksempel ved provision eller timelønnet personale. I tilfælde af de mere flydende omkostninger, skal du have lavet estimater. Estimater er kvalificeret gæt. Og der er kun et krav til dem: De skal være realistiske.

Alle udgifter, der er relateret til din omsætning, skal du vente med at lave til du har lavet et estimat på din omsætning.

Andre udgifter, du måske ikke har haft før, men har planer for, skal du hente beløb på. For eksempel kan det være at du skal skaffe en revisor til virksomheden. I det tilfælde kan du hente tilbud fra en revisor og bruge tallene fra tilbuddet.

Lav et kvalificeret gæt på din omsætning

Omsætningen er noget af det sværeste at forudse, hvis man ikke har konkrete tal at arbejde ud fra. For eksempel er det nemt, hvis man har en enkelt kunde, man har en kontrakt med. Men det er de færreste, der har. Så du skal have lavet et estimat igen, bare på din omsætning denne gang.

Det vil være sværest for dig, hvis du har en ny virksomhed. Du har ikke rigtig noget at sammenligne med. Selv andre virksomheders omsætninger kan du ikke rigtig bruge, for der er stor chance for at de har kørt i nogle år allerede. Men hvis du kender en virksomhed, der ligner din meget, hvor du kan skaffe deres tal, kan du bruge dem.

Ellers skal du komme med et estimat. En måde, du kan gøre det på, er ved at finde gennemsnitlige omsætninger i branche. Danmarks Statistik er et godt sted at starte. Hvis du ikke kan finde din branche der, er eStatistik et fantastisk sted at finde gode nøgletal.

Sammenlign gennemsnittet med din forventning. Var din forventning for høj, skal du måske skalere lidt ned. Hvis det var alt for lavt, skal du måske skalere lidt op. Men brug din sunde fornuft frem for alt og føl dig frem til, hvad der er mest realistisk. Hvis det ikke er realistisk og du skal bruge budgettet til eksternt brug, mister du al troværdighed. Så frem for alt, prøv at være realistisk i dine estimater.

Hvis du har en eksisterende virksomhed, har du allerede tal, du kan bruge. Forventer du en stigning, skal du blot skrive, hvor meget du forventer det skal stige til.

Relateret: Sådan beregner du din nye virksomheds indtægt til dit første budget

Moms

Moms skal som allerede nævnt tidligere med i dit likviditetsbudget.

(Undrer du dig over, hvad moms står for? Det står for merværdiafgift, men var tidligere meromsætningsafgift. Før havde man oms, der stod for omsætningsafgift. )

Momsen skal som tidligere nævnt med, fordi det påvirker din virksomheds likviditet.

Det skal med i din omsætning, hvis du er momspligtig. Men husk, at det ikke er alle produkter og ydelser, der er momspligtige. For eksempel forsikringer, de er ikke momspligtige. Så undersøg, hvilke udgifter der skal betales moms til og hvilke der ikke skal.

Det er vigtigt, at du rammer rigtigt med det, for hvis du for eksempel tillægger moms på en udgift, der ikke skal moms på, så ser likviditeten værre ud, end det i realiteten kommer til at værre. Og omvendt kan det se bedre ud med likviditeten, mens det i realiteten ikke kommer til at være så godt.

Hvordan du kan have moms med, kan du se i billedet ovenfor. Hvornår du skal indberette og betale moms, kan du se på Skats hjemmeside her.

Beslut dig om din likviditet er god nok

Når du har indtastet alle dine tal ned på alle dine indtægter og udgifter, vil du nu kunne se, om du kommer til at have negativ likviditet i en måned eller flere. Hvis du har det, vil det betyder, at du ikke vil kunne betale dine regninger på en given måned eller flere. Og hvis du ikke kan betale dine udgifter, kan det måske være en god idé at lave ændringer.

Og her mener jeg ikke, at du blot skal ændre på dine tal, så det ser bedre ud. Det er ikke ligefrem det mest lovlige, hvis du lyver i dine budgetter, selvom du godt ved, det kommer til at se anderledes ud i virkeligheden. Nej, jeg mener, at du måske skal skaffe noget likviditet i form af salg af aktiver, lån i banken eller kassekredit.

En anden måde, du kan gøre det på, er at nedsætte dine udgifter. Hvis du bruger de dyreste ydelser, skal du måske nedgradere. Og der kan måske være udgifter, der i virkeligheden ikke er så nødvendige for driften af din virksomhed. Hvis disse findes, og du kommer til at have negativ likviditet, er det en rigtig god idé at komme af med disse.

Så der er nogle ting, du skal gøre i virkeligheden, for at ændre i det. I stedet kun for at pynte det op på regnearket. Det vigtigste med din likviditetsbudget er, at det skal være realistisk. Så det kan være en rigtig god idé, at få en anden til at kigge på det, inden du bruger det til dets formål. Input fra andre kan hjælpe dig med at vurdere om det er realistisk i virkeligheden.

Skal du have hjælp til at lave dit likviditetsbudget?

startup consulting logo ny 360x120

Det er din heldige dag, for jeg kan hjælpe dig med det.  Jeg hjælper dagligt iværksættere med at lave budgetter for dem. Det gør jeg i forbindelse med at jeg laver forretningsplaner for dem. Forretningsplaner, der især skal bruges til banker i forbindelse med erhvervskontoansøgninger.

Så hvis du har brug for hjælp, har du fundet det her. Hvis du er usikker på mig endnu, er der mange andre, der også kan hjælpe dig. Især bogholdere og revisorer. Og hvis du har en af disse, vil jeg kraftigt anbefale, at du får vedkommende til at lave et driftsbudget og andre af dine budgetter for dig. De kender nemlig din virksomheds økonomi bedre end alle andre.

Ellers så kontakt mig og få min professionelle, online hjælp, så skal jeg nok sørge for det hele for dig. Læs mere om mine ydelser ved at trykke på linkene herunder, ellers tryk på kontakt, hvis du vil kontakte mig. Vi tales ved!

Startup Consulting