Lav dit eget online magasin med denne nemme guide.
En måde, hvorpå du kan skabe merværdi til dine kunder, er at lave et online magasin, der er relevant for dem. Du kan selvfølgelig lave trykte magasiner, hvis du vil. Og det vil ikke engang være meget anderledes end at lave et online magasin. Indholdet bliver det samme, layoutet bliver det samme, også videre. Men der bliver gradvist flere, der læser online magasiner. Ikke mindst, så er online magasiner mere miljøvenlige en trykte. Så vi laver bare en guide til, hvordan du kan lave dit eget online magasin.
Så lav dit eget online magasin med disse 4 trin.
Relateret: Content marketing | Hvad er det og er det noget, du skal satse på?
1. Planlægning
Planlægning er lige så vigtig som udførslen. Så lav en plan før du kommer i gang med at lave dit online magasin allerførst.
a. Vælg hvilken slags online magasin, det skal være
Der findes et hav af muligheder. Det er både gode og dårlige nyheder. Gode, for du kan lave dit online magasin som du vil, dårlige for der er bare så mange muligheder, at det kan blive svært at vælge.
Men du skal vælge. Skal det udgives på dansk, engelsk eller et helt andet sprog? Skal det udgives kun i Danmark? Hvad skal indholdet være? Hvad skal du/I skrive om? Hvilke emner, skal du dække? Kom ind i detaljerne og vær så specifik som overhovedet muligt.
b. Find hjælp/Lav research
Du kan altid finde andre, der har haft gang i noget, der ligner, du har gang i nu. Søg professionel hjælp, hvis der er penge til det. Det kan være nødvendigt at finde nogen, der har erfaring, hvis dit online magasin skal blive så god som muligt. Og du kan også blot søge information og lave interviews med dem, der laver online magasiner.
Du kan også lave research selv, for eksempel, hvordan du skal skrive, hvordan du overhovedet skal publicere magasinet, osv.
c. Lav en budget
Det er ikke helt gratis at lave og udgive et online magasin. Du skal have et program som Paperturn eller Issuu. Du skal også måske ansætte noget eller outsource visse områder.
Så spørg dig selv:
- Skal jeg hyre journalister?
- En grafiker?
- En fotograf?
- Skal de være mine egne eller skal jeg finde eksterne virksomheder?
- Hvilket udgivelseprogram skal jeg bruge?
- Hvilke grafikprogrammer skal jeg bruge?
- Hvad skal jeg selv have i løn?
Ikke mindst skal du også have besluttet dig om online magasinet skal være gratis for kunderne eller om det er noget, de skal betale for. Det giver kunderne stor merværdi at gøre den gratis. Du kan også vælge at finde annoncører til online magasinet, hvis du vil tjene lidt ekstra på det. Men det kan kræve en masse salgsarbejde.
d. Skriv en forretningsplan
Det at lave et online magasin er ikke anderledes, end at lave en helt ny virksomhed. Du kan med stor fordel skrive en forretningsplan til dit online magasin. Det vil hjælpe dig med at planlægge og udføre selve planerne.
Relateret: Skriv din egen forretningsplan | Inklusivt eksempel
2. Design og layout
Design og layout er vigtigt for det skal gerne se godt ud, så man har lyst til at læse magasinet. Nogle gange er det bedre med et simpelt design, mens det i andre tilfælde kan være bedre med masser af smukke grafikker og accessories. Men valget af dit layout og design afhænger meget af, hvad dine kunder kan lide.
a. Find ud af, hvad læserne kan lide
Tænk på din målgruppe. Hvis det er ældre, kan det være fint med et simpelt design. Hvis det er unge, kan det være at de vil have noget sejt, så skal du finde ud af, hvad de synes er sejt. Tag ud og snak med din målgruppe. Lav interviews eller spørgeskemaer, som de skal udfylde. Det er vigtigt, at du rammer plet med dit design. Men husk dog, at du altid kan ændre designet, når du synes det.
b. Afprøv forskellige designs og layout
Hvis du skal lave det hele selv, så prøv dig frem med det hele. Hvis du skal bruge en professionel, så få dem til at komme med forslag. Hav gode, forskellige forslag. Kig det hele igennem og test dem gerne med din målgruppe.
3. Online magasinet og hjemmesiden
Nu får du tid til at tænke på andre ting omkring selve online magasinet og ikke mindst begynde at planlægge hjemmesiden.
a. Find på et navn
Hvad skal online magasinet hedde? Kom med mange idéer, hvis du ikke er sikker. Nogle gange finder man navnet, hvis det ikke allerede havde været i hovedet længe, med det samme, andre gang tager det længere tid. Hvis du ikke har nogle idéer, så spørg andre iværksættere om hjælp. Brug Facebookgrupper og måske også Amino.
b. Køb domænet
Når du er sikker på, hvad du vil kalde dit online magasin, kan du købe hjemmesidedomænet. Det koster ikke mange penge. Du kan f.eks. købe det hos simply.com, hvor du også kan købe hosting af din hjemmeside.
Rabatkode til Simply.com: Brug denne kode, 5RYKDB, og få 3 måneder ekstra ved køb af 12 måneders hosting. (Startup Consulting får en gratis måned, hver gang en anden bruger bruger koden).
c. Lav hjemmesiden
Husk at din hjemmeside skal designes med tanke på, hvordan dit online magasin bliver designet. De skal nærmest ligne hinanden eller i det mindste komplimentere hinanden. Hvis du ikke har en idé om, hvordan man laver en hjemmeside, kan du med fordel finde professionelle til det. Tag for eksempel Aveo, der er supergode til at lave hjemmesider.
d. Lav den første udgave af dit online magasin
Første forsøg er altid den mest spændende og der, hvor du har de fleste tvivl. Men fortvivl ej. Nyd det. Prøv en masse ting. Lav en masse fejl, det gør ikke noget. Bare kom i gang og få det gjort. Fejlene kan du lære af og gøre det bedre næste gang. Jo flere gange, du udgiver dit online magasin, desto bedre vil den blive. Så kom i gang og lav dit online magasin.
e. Valg af udgivelsesprogram
Der er mange platforme, du kan gøre brug af. Og de forskellige programmer og platforme har et hav af forskellige muligheder. Så udforsk dine muligheder og find et program, der passer til dine behov. Hvis du vil publicere magasinet på hjemmesiden og på selve platformen, kan du også gøre det. For eksempel på Issuu. Jeg er selv ret glad for Paperturn, når jeg nu kun bruger den til at publicere på egen hjemmeside. Hvordan det ser ud med Paperturn, kan du kigge på denne side.
4. Udgivelse og markedsføring
Så er du i sidste skridt mod udgivelsen af dit magasin.
a. Udgiv online magasinet
Så er det tid til at publicere dit online magasin. Publicér den, sådan som du har planlagt det.
b. Markedsføring
Planlæg og lav din markedsføring af dit online magasin. For hvis der er ingen, der kender til den, er der ingen læsere. Udfør SEO, SEM, brug sociale medier som Facebook, Instagram og andre, lav videoer, hvis du vil, bannerreklamer, lav en blog til online magasinet, osv.
Relateret: Online Marketing | Hvad er det og hvad er kanalerne?