blog

Hvad er en blog? Og hvad er formålet med virksomhedsblogging?

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email
Pinterest
Print

Hvad er en blog?

Selve ordet blog er en forkortet version af oprindelsesordet weblog. En weblog, og dermed en blog, er en online journal eller en website, der indeholder værdifuld information for læseren. Det er en platform, hvor en eller flere skribenter deler deres hverdag og/eller meninger eller skriver blogindlæg om specifikke emner.

Læs også: Content marketing | Hvad er det og er det noget, du skal satse på?

Hvad er formålet med virksomhedsblogging?

Der er mange fordele ved at have en blog for en virksomhed. Her får du nogle få af dem.

SEO

En blog, der har et godt indhold og har relation til virksomhedens produkter eller ydelser, hjælper hele hjemmesiden med at rykke op i søgeresultaterne på søgemaskiner som Google eller Bing. Søgemaskiner som Google foretrækker at vise sideresultater, der er relevante for søgerne. Og de sider, der kommer konstant med nyt indhold.

Hvis du bare har en hjemmeside, der fortæller om dine produkter/ydelser med en kontaktinfo, bliver det svært for din hjemmeside at ranke godt på søgemaskiner. Selv hvis du har udført rigtig godt SEO-arbejde på dine sider. Det er søgemaskinerne ligeglade med. Men hvis du konstant ligger nyt og relevant indhold på din side, hjælper det hurtigt på din overordnede SEO.

Jo mere godt og relevant indhold på hjemmesiden, desto bedre ranking på søgemaskinerne. Jo bedre ranking på søgemaskinerne, desto flere besøgende på din hjemmeside.

Du dækker meget bredere med flere søgeord

Du kan ikke lave mange blogindlæg med samme emne og udvalgt søgeord. Du bliver nødt til at dække bredere og lave blogindlæg, der går rundt om dine kernesøgeord. Det er ikke en dårlig ting, tværtimod. Ved at skrive om flere emner dækker du langt bredere i søgemaskinerne. Det øger dine chancer for endnu flere besøgende, der vil komme til at lære din virksomhed at kende.

Det øger din ekspertiseniveau hos kunderne

Ved at poste relevante indlæg løbende, holder du dig selv relevant. Det hjælper på din ekspertiseniveau hos kunderne. Hjælper du dine kunder og potentielle kunder med deres problemstillinger, vil de langsomt begynde at se dig som den store ekspert i området.

Men det indebærer også at du holder bloggen kørende. Hvis du ikke har lavet et indlæg i f.eks. 6 måneder, bliver du hurtigt glemt af kunderne. Vedholdenhed er virkelig vigtig i dette punkt.

Men gør du det, vil potentielle kunder og nuværende kunder se dig som selve eksperten. Du vil være den go-to-guy, når kunderne har den problemstilling, du løser for dem. Selv ikke-kunder, der læser dit indhold vil referere til dig og skaffe dig kunder.

Det kan skaffe dig mange nyhedsbrevsmodtagere

Mange sværger på, at de lever af deres nyhedsbrevsmodtagere. Og den bedste kompliment, du kan få som skribent, er at få nyhedsbrevstilmeldinger. Udover at de køber noget hos dig, selvfølgelig.

Ved at lave et blog, som læserne elsker, vil du skaffe gradvist flere nyhedsbrevsmodtagere. Og du kan så markedsføre dine produkter direkte til dem. Og det er meget værdifuldt, fordi disse tilmeldte er dine købere.

Mersalg

Det hele fører til at du sælger mere i din virksomhed. Om du så sælger produkter eller serviceydelser. En virksomhed kan have mange forskellige formål, men den skal tjene penge for at kunne overleve. Og skal også tjene penge for at kunne fortsætte med at vækste.

Bedre SEO-placeringer, flere besøgende, højere ekspertiseniveau og flere nyhedsbrevsmodtagere giver flere købere i din virksomhed. Blogging kan lyde som hårdt arbejde, og det er det, men det lønner sig i den lange ende.

Blogging er en langsigtet strategi

Der er masser af fordele ved blogging, men du skal være tålmodig. Du får ikke hurtige resultater, hvis du starter helt fra bunden af. Det kan godt tage lang tid for dig at skrive godt og relevant indhold. Du skal huske på, at kvantiteten også er vigtig som kvaliteten. Og søgningsmaskiner som Google kan godt lide sider, der har kørt længe.

Så hvis du vil satse på at lave indhold, skal du se det en som langsigtet markedsføringsstrategi.

Startup Consulting