Et etableringsbudget er noget, du skal bruge, når du starter din virksomhed op, eller i hvert fald før. Men hvad er det præcist og hvad kan du bruge den til? Og hvordan skal du lave den? Det kan du finde ud af her i blogindlægget, der giver dig alle de svar, du har brug for.
Nogle af de områder, som iværksættere har det sværest ved, er budgetter. Og før du bliver alt for bange for at lave dit etableringsbudget, kan jeg fortælle dig, at det er den nemmeste at lave af dine budgetter. Et driftsbudgettet og især et likviditetsbudget er i høj grad sværere at lave.
Dermed ikke sagt, at du skal tage let på, når du skal lave dit etableringsbudget. Alle budgetter er lige vigtige. Så vær omhyggelig, når du laver den. Der er selvfølgelig plads til fejl, for afhængigt af, hvad du skal bruge den til, er der plads til fejl og rettelser efterfølgende.
Her får du din begynderguide, så du kan blive klogere på dit etableringsbudget.
Relateret: Budgetter
Også relateret: Skriv din egen forretningsplan | Inklusivt eksempel
Hvad er et etableringsbudget?
Et etableringsbudget er en økonomisk prognose, der viser alle dine omkostninger i forbindelse med opstarten af din virksomhed. Omkostningerne, der inkluderes, skal kun være nødvendige for opstarten af din virksomhed. Alle andre omkostninger, der følger herefter opstart, skal dermed ikke være med i etableringsbudgettet.
Summen i dit etableringsbudget viser, hvor mange penge du skal have for at kunne dække dine etableringsomkostninger.
Relateret: Skær ned på dine etableringsomkostninger
Hvad kan jeg bruge det til?
Da et etableringsbudget viser alle dine etableringsrelaterede omkostninger, kan du med den se, hvor meget det kommer til at koste dig at starte din virksomhed. Du kan dermed bruge den til at starte din virksomhed op.
Ofte er det også noget, som banker kræver, når iværksættere søger om etablering af erhvervskonti.
Relateret: Kan du ikke få en erhvervskonto? Det her skal du gøre
Skal et etableringsbudget være med eller uden moms?
Umiddelbart uden moms, da momsen skal medregnes i likviditetsbudgettet. Et budget uden moms viser dine reelle omkostninger, da købsmoms kan trækkes fra salgsmoms og er dermed reelt ingen omkostning.
Men hvis du skal vide, hvor mange penge du faktisk skal bruge, skal du have moms med.
Hvad skal jeg have med i mit etableringsbudget?
Alle omkostninger, der er nødvendige for at du kan starte din virksomhed. Og de indledende omkostninger til for eksempel markedsføring og salg, der er nødvendige for at du kan starte med at sælge dit produkt eller ydelse.
Hvis du for eksempel skal starte en restaurant, kan det se sådan her ud:
Reelt kan det være hvilken som helst omkostning, der skal med i budgettet, så længe det er nødvendigt for opstarten af din virksomhed. Ikke at du absolut ikke må tage andre omkostninger, der ikke er nødvendige til opstarten, med. Det kan du sagtens, hvis du allerede har pengene til det og hvis du kun skal bruge budgettet for dig selv.
Andre omkostninger kan være:
- Biler
- Omkostninger i forbindelse med billån
- Leasingetablering
- Forsikringer
- Erhvervsforsikring
- Skadesforsikring
- Andre forsikringer
- Rådgivning
- Advokat
- Erhvervskonsulent
- Revisor
- Patentansøgning
- Markedsføring
- Tryksager
- Skilte
- Markedsføringskonsulent
- Transport og fragt
- Flyttemænd
- Afsendelse af fragt
- Og mange flere
Hvordan laver jeg mit etableringsbudget?
Skriv alle omkostninger ned
Tag et stykke papir eller åbn et regneark på din computer og begynd med at skrive alle de ting, du skal købe, ned. I første omgang er det ikke supernødvendigt at du ved, hvor meget hver enkel omkostning kommer til at koste dig. Du skal bare sikre dig, at du har alt med.
Når du tror, at du har alt med, så gennemgå det hele igen. Sikr dig at du virkelig har alt med. Når du er sikker på det, kan du tage næste skridt.
Find ud af, hvor meget hver omkostning koster
Hvis du ikke allerede ved, hvor meget hver omkostning kommer til at koste, skal du finde ud af det. Ring eller skriv til leverandøren, lav en aftale med din kommende medarbejder, snak med leasingfirmaet, din revisor, advokat, find huslejekontrakten frem, osv.
Hvis du skal bruge budgettet til eksternt brug, skal du sikre dig at omkostningerne er uden moms. Du kan med fordel lave to forskellige etableringsbudgetter, den ene til eget brug og den anden til eksternt.
Skriv eller tast alle beløbene ned
Nu du ved, hvor meget du skal skrive eller taste, er det nu, du skal gøre det. Skriv dem ned på hver enkelt linje, som du har skrevet i forvejen. Husk, at du i udgangspunktet ikke skal have moms med i dit budget.
Nederst, nedenunder den nederste post, skal du finde summen af det hele. Det bliver din samlede etableringsomkostning. Det beløb, du skal skaffe til at starte din virksomhed.
Er beløbet for stort?
Hvis du har penge til det beløb, du er nået til, er du good-to-go. Ellers skal du have fundet ud af, hvordan du skaffer pengene.
Alternativt kan du fjerne nogle omkostninger til du når til et beløb, du har råd til. Kig alle omkostningerne igennem igen. Er du absolut sikker på, at du har brug for dem alle sammen? Hvis du er sikker på det, så vend tilbage til at finde ud af, hvordan du skaffer pengene. Ellers kan du nemt fjerne dem, der ikke er absolut nødvendige.
Når du er sikker på at du har alt, du skal bruge, og er tilfreds med resultatet, er du færdig med dit etableringsbudget.
Relateret: Finansiering af ny virksomhed
Er det for svært? Jeg kan hjælpe dig
Jeg hjælper dagligt iværksættere med deres forretningsplaner og ikke mindst deres budgetter. Budgetter kan nemt bliver for svære og uoverskuelige at lave. Med mig har du en, der har styr på det.
Etableringsbudget, driftsbudget og likviditetsbudget. Jeg kan lave dem alle sammen for dig, så du undgår at blive sindssyg af det. Så kontakt mig, tag en snak med mig og slip selv for at skulle lave det hele selv.
Glæder mig til at høre fra dig!