fbpx

Enhver kan være iværksætter

enhver_kan_være_iværksætter

Kan enhver være iværksætter? Skal man være noget specifikt for at kunne være en iværksætter? Kan alle være iværksættere? Svaret har du allerede fået med titlen. No big surprise. Men lad mig uddybe.

Share on facebook
Facebook
Share on twitter
Twitter
Share on linkedin
LinkedIn
Share on pinterest
Pinterest
Share on email
Email

Tit kommer spørgsmålet: Kan jeg være iværksætter? Eller så kommer folk med svaret uden at man spørger dem: ”Jeg kan ikke være en iværksætter. Jeg er ikke bygget til det. Jeg ved ikke engang, hvor jeg skal starte henne. Jeg har ikke en uddannelse.” Osv. Undskyldninger, andet er de ikke. Jeg er lidt firkantet her, men man kan enten vælge at være en iværksætter eller lade være. Enhver kan være iværksætter. Også dig. Lad mig fortælle dig hvorfor og hvordan.

Læs også: Drømmer du om egen virksomhed, men kommer aldrig i gang? Start med dig selv

Skal man ikke være en vis type for at være iværksætter?

Du har måske et specifikt billede af, hvordan en iværksætter skal være. Du har måske det fra andre, hvis du har det. Du snakker med venner også er der nogen, der nævner at en fælles bekendt er blevet iværksætter. Så siger en, at det havde man ikke forventet det af vedkommende. Nej, hun var ikke typen, der kunne være en iværksætter, siger en anden. Vi har vores fordomme om, hvordan en iværksætter skal være.

Er iværksættere specifikke typer? Nej, det er de ikke. De findes i alle slags former og størrelser. De er gode til mange forskellige slags ting. Sæt to iværksættere ved siden af hinanden og deres egenskaber vil være totalt forskelligt fra hinanden. Der findes såkaldte iværksættertyper, men man skal ikke kun være én slags for at kunne kvalificere sig som en iværksætter.

En iværksætter er en, der sætter ting i gang. Kan du det? En iværksætter er en, der gerne vil være iværksætter. Vil du det? En iværksætter sætter sig selv i gang og starter en virksomhed. Gør du det? Hvis du kan svare ja på disse spørgsmål, så kan jeg roligt fortælle dig, at du er en iværksætter. For enhver kan være iværksætter. Også dig.

Skal man ikke have masser af penge for at starte en virksomhed?

Det kan være dyrt at starte en virksomhed. Man skal have en revisor. Man skal have en advokat. Man skal have en rådgiver. Man skal købe råvarer. Man skal købe maskiner. Man skal ansætte folk. Man skal leje lokaler. Man skal betale for en masse ting. Det er nemt at tænke at det bliver dyrt at starte en virksomhed.

Men mindre kan også gøre det. Har du ikke råd til at det, du drømmer om nu? Så skalér ned og start med noget mindre i første omgang. Du behøver ikke opgive den store drøm, men bruge den lille start som springpunkt til den store drøm. Som noget, der skal skaffe pengene til den større virksomhed. Det kan være det tager lidt længere tid, men så må det være sådan.

Jeg har rådgivet én, der startede med et udlejningsudstyr for små 20.000 (som han lånte af sin far). Nu har han to store virksomheder, hvor den nyere var hans store drøm. Hvis han kan starte småt og blive stor, så kan du også. For enhver kan være iværksætter. Også dig.

Læs også: Vores samarbejdspartner, Salary’s, artikel om iværksættere

Skal man ikke være god til alt for at være iværksætter

Bogføring, kundebetjening, programmer, hjemmesidedesign, markedsføring, salg, forretningsplan, ledelse, indkøb, osv. Tænker du at du skal kunne klare alle opgaver, når du starter op? Tænker du at du skal være superfantastisk god til det hele? Det skal du faktisk ikke.

Du behøver ikke kunne klare alle opgaver. Hvis du har råd til det, så find en bogholder til at tage sig af dit regnskab. Start op sammen med en anden, hvis der er for mange opgaver for dig alene. Hvis du ikke har råd til at outsource eller ansætte nogen, så lær opgaven at kende lige så meget, som der er behov for. Du behøver ikke blive ekspert i det.

De allerfleste iværksættere er rigtig gode til én ting, højst to. De er ikke eksperter i alle områder, når de starter op. Dem, der har råd til det, uddelegerer. Dem, der ikke har råd til det, lærer det hen ad vejen. Det samme kan du. For enhver kan være iværksætter. Også dig.

Skal man ikke have et specielt mindset?

En iværksætter er dreven. En iværksætter er meget flittig. En iværksætter er meget kreativ. Vores fordomme kan være mange ting om, hvordan en iværksætter skal være. Vi tænker tit, at en iværksætter skal have et specielt mindset, at hans eller hendes tankegang skal være noget specielt.

Det kan ikke være mere usandt. Iværksættere er mange slags folk. Det, der driver dem, er deres drøm om at være iværksættere. Om at være egen chef. Om at arbejde med det, som de selv har lyst til. Om at tjene flere penge end de gjorde før. Motivationerne kan være mange forskellige ting, men så længe du har din motivation, skal det nok drive dig til at blive iværksætter. Det er det eneste, du har brug for. Motivation. Din motivation hjælper dig med at blive dreven. Hjælper dig med at være flittig. Osv.

Iværksættere starter på mange forskellige måder, med forskellige motivationer. Det eneste til fælles for dem alle er at de havde en motivation. Har du det? Så kan du blive til en iværksætter, for enhver kan være iværksætter. Også dig.

Enhver kan være iværksætter

Er du ved at få idéen med artiklen? Iværksætteri kan læres. Iværksætteri er en sindstilstand, ikke en jobtitel. Du er det allerede, når du beslutter dig for at være det. Du er det allerede, når du tager første skridt mod at starte din drømmevirksomhed.

Enhver kan være iværksætter.

Skal du have hjælp til din opstart af virksomhed?

Startup Consulting tilbyder to slags forløb: Individuelt og sammen med en gruppe. Der er fordele ved begge forløb. Men du bestemmer selvfølgelig selv, hvilket forløb du vil tage. Læs mere om forløbene ved at trykke på linkene nedenunder.

Facebook kommentarer
Forretningsplaner | Opstart af virksomhed | Erhvervskontoansøgninger | Personlig Coaching | Startup Consulting